Velkommen til præmatur Bingo

Verdenen med præmaturbørn er præget at uger og dage. Uge 29+3. Uge 32+6, Uge 25+1. Ikke nok med at vi får børn for tidligt, nu begynder den interne konkurrence

Jeg håber jeg er den eneste, der har følt det her, men jeg tvivler. Spørgsmålet man ofte får i præmatur cirkler. ”Hvornår er de født?” Her betyder ’hvornår’ ikke datoen for, hvornår dit barn kom til verden, men hvor langt henne i graviditeten du var, da du fødte. Og hvilken ugen du har født i, er samtidig lig med, hvor hårdt dit forløb har været.

Hvilken uge = hvor slemt det er

Mine tvillinger kom i uge 29+3. Jeg er selv 42 men i en verden af præmaturbørn er jeg en af dem i 20’erne. Så jeg har ofte følelsen af, at det mere ok, hvis jeg har haft et hårdt forløb end en der har født i uge 33. Jeg er helt med på, at jo tidligere et barn kommer, jo større risiko er der for komplikationer og senfølger. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det er sådan. Nogle har frygtelige forløb, selvom deres barn er født relativt tæt på termin. Andre klare sig igennem meget tidlige fødsler både som individer og par, mens andre kæmper i årevis. 

Men alligevel spiller vi stadigvæk præmaturbingo. Stadig er ugen en indikator for, hvor slemt et forløb vi har været igennem.

Tvillinger vs. singleton

Det er lidt det samme at være blevet tvillingmor. Når jeg møder en mor til et barn, og hun er helt tyndslidt og grædefærdig fordi det er møg hårdt, og hun så alligevel siger; ”så skal jeg jo ikke beklage mig, for du har jo to”. Ja jeg har to. To børn der sover godt og er lette at. En far der kan trøste lige så godt som mor. Så vi har det relativt let. Og vi har det helt sikkert lettere end mange forældre til et barn. Men alligevel får jeg ofte kommentaren ”Så må jeg jo ikke klage”

Jo for pokker, beklag dig endelig. Det er hårdt at blive forældre. Vi kommer til opgaven forskelligt og får meget forskellige børn.

Fødsel eller kejsersnit

To gange har jeg oplevet at sige; ”da mine børn blev født” og blive mødt med. ”Du har IKKE født dine børn, de kom til verden”

Jeg fik et hyperakut kejsersnit, det reddede mine børns liv og jeg er dybt taknemmelig. Men jeg ville ønske at jeg havde prøvet at føde. Sådan helt grøn af misundelse og bragende jaloux, på alle dem der har født.

Så at blive mødt med den holdning om, at jeg ikke må sige ”født”, rammer mig virkelig hårdt. Første gang blev jeg rigtig vred. Og spurgte, om jeg så heller ikke måtte sige, at mine børn havde fødselsdag. Skulle jeg nu til at kalde det revet-ud-af-mors-mave-for-ikke-at-dø-dag?

Jeg blev temmelig rasende over, at jeg ikke var forfatter på min egen historie og andre skulle fortælle mig hvad min fortælling skulle være.

Det samme sker når man siger ”mine er fra 29+3”. Straks har andre en historie klar om, hvor hårdt det har været for mig. 

Min gode kollega har adopteret sine to børn, og hun kunne til min rædsel berette om at hun ofte har mødt holdningen, at hun ikke er en rigtig mor eller hun ikke ved hvad det vil sige at være en rigtig mor. Fordi hun ikke har båret sine egne børn.

Så ja jeg har født mine børn ved kejsersnit. Jeg føler mig som mor på lige fod med alle andre.

Tyvstart

For alle os præmaturforældre, så kom vi til at tyvstarte lidt. Og en tyvstart er ikke altid et forspring. Og ugen for hvornår vores børn kom, er ikke altid en indikation for hvilket forløb man får efterfølgende.

For mig har mine oplevelser som præmaturmor, tvillingmor og som modtager af et fint kejsersnitsar, været lige så unikke som alle jer andres. Og der er vigtigt for mig, at min historie, er min historie. Uanset hvilken uge jeg fødte, hvor mange børn jeg fik og hvordan mine børn blev forløst.